AVENUE

AIRBASE

AVENUE

BROADWAY

AVENUE DESIGN

Avenue følger en enkel design-filosofi:
En Avenue skal være unik. Derfor er Avenue født med afrundede hjørner, unik sadel, unikt kranksæt og unikke håndtag og pedaler. At samle mange små detaljer til en fuldendt helhed er kernen i den kreative designproces. Her kan ejeren selv være med. Med tilvalg på en lang række områder er der alle muligheder for at give hver Avenue sit helt eget touch, direkte fra ejerens personlighed.

AVENUE DESIGN

Avenue følger en enkel design-filosofi:
En Avenue skal være unik. Derfor er Avenue født med afrundede hjørner, unik sadel, unikt kranksæt og unikke håndtag og pedaler. At samle mange små detaljer til en fuldendt helhed er kernen i den kreative designproces. Her kan ejeren selv være med. Med tilvalg på en lang række områder er der alle muligheder for at give hver Avenue sit helt eget touch, direkte fra ejerens personlighed.

01 BROADWAY

Indvendige gear

Avenue Broadway skiller sig ud fra mængden med sin æstetik og modige design. Broadway er en anderledes cykel, som formår at udfolde sig frit og ekstravagant uden at være prangende. Broadway er udstyret med indvendige gear, der kræver minimal vedligeholdelse, og som sammen med andre udsøgte komponenter og Avenues design-ideal giver et stilfuldt og elegant køretøj i topkvalitet.

02 AIRBASE

Udvendige gear

Avenue Airbase funkler på cykelstien med sin skarpe designprofil. Stellets organiske, aerodynamiske form går perfekt i tråd med det grafiske design. Her er der kælet for farver, finesser og detaljer. Airbase er udstyret med udvendige gear. Det gør gearskiftet hurtigt og let. Airbase serien er resultatet af en stærk og stædig tro på, at perfektion er et muligt mål.

AVENUE

DANSK DESIGN

FIND FORHANDLER

    AVENUE DESIGN

    det ligger i detaljen

    OM

    Fantastiske cykler siden 1996.
    Avenue cykler er skabt af mange års tradition og viden i det ældste familieejede cykelfirma i verden – HF Christiansen A/S.

    HF Christiansen begyndte at bygge cykler i 1903. Fra første færd har navnet HF Christiansen og den høje standard i danske cykler været synonymer. Med Avenue går familiefirmaet ud på det internationale marked med en kvalitetscykel i dansk design.

    Avenue så dagens lys i 1996 som frugten af en idé om at skabe et luksusmærke til de danske cyklister.

    I de første år adskilte en Avenue sig fra andre cykler ved specialdesignede kranksæt, forseglede lejer og andre specielle detaljer. Men i 2001 opstod et helt nyt steldesign i cykelverdenen. Et one-piece stel af aluminium, som kunne formes direkte efter designerens ønsker.

    HF Christiansen udviklede den specielle carbon shell-teknik til at fremstille Avenue-stel, udtog patent på det unikke design og investerede i specielle forme til at gøre cyklerne til virkelighed.

    De nye cykler fik enorm succes i Danmark, hvor publikum tog imod Avenue som den første rigtige designercykel.

    ”Avenue er unik og anderledes. Det er bevidst fra vores side. Avenue vækker opsigt med sit aerodynamiske og funktionelle design. Vi prøver nye veje for at skabe en selvbevidst cykel til den cyklist, der gerne vil skille sig ud. Nu fører vi vores design-filosofi endnu mere konsekvent igennem. Vi har udviklet et nyt og bedre overrør, som får stellet til at fremstå lettere og tyndere. Sadelrøret og bagstellet er også lettere, og med den slankere og mere kantede form åbner det nye stel for anderledes grafiske detaljer.

    Med det nye stel-design vender Avenue endnu et blad i historien om en smuk og elegant cykel til danske design-entusiaster. Vi er sikre på, at du vil synes godt om det nye Avenue-look”, siger Design Manager Steffen Hagelweiss.

    Hvert Avenue-stel er unikt. To stel er aldrig fuldstændig ens. Det særlige monocoque-udseende, man kan kende en Avenue på, stammer fra den polyester, vi integrerer stellets samlinger med. Når kunstmaterialet bliver lagt på, skal det tørre, og bagefter bliver stellet håndpoleret. Der er manuelt arbejde i hver cykel.

    Avenue producerer også en bred vifte af dele. Du kan tilpasse din cykel, lige som du helst vil have den, med skærme, støtteben, greb, bagagebærere, sadler og kabler, som matcher i farverne. Eller du kan netop vælge dele i kontrastfarver, så din cykel bliver helt din egen.

    KONTAKT

    HF CHRISTIANSEN HVIDEMØLLEVEJ 9-11 DK – 8920 RANDERS NV TLF.: +45 8642 3333 E-MAIL: INFO@HFCHRISTIANSEN.COM
    DOWNLOAD 2016 KATALOG
    Avenue | Copyright 2016